Der er ingen undskyldning for at fede den på din ferie i Malaga (altså lige bortset fra, at du er på ferie … ). Du kan dyrke alverdens former for sport og motion på Costa del Sol. Tennis og badminton er meget udbredt i området, og hvis det er noget for dig, hvorfor så ikke prøve den meget populære version paddle tennis, der spilles med ”paddles” i stedet for ketcher og på meget mindre baner, hvilket giver mere tempo og aggression i spillet. Og hvor utroligt det end lyder med tanke på Malagas klima, så kan du en stor del af året stå på ski i Sierra Nevada kun 1½ times kørsel fra Malaga.
Oplevelser: Aktiv ferie