- Vil du finde et overnatningssted med en enestående placering?
- Søg mellem flere typer ferieboliger
- Find de bedste tilbud gennem malaga.dk
Der er mange muligheder, når det kommer til steder, hvor du kan overnatte i Malaga. Mange turister er begyndt at gå væk fra den klassiske ferie-pakkeløsning med et hotel. I stedet ønsker flere og flere at komme lidt på afstand af andre turister og i stedet have deres helt eget unikke sted. Det kan der være forskellige grunde til. Du kan her læse videre om de forskellige ferieboligtyper og fordelene ved at vælge et alternativ til hotelopholdet.
Mange forskellige boligtyper
Her på Malaga.dk kan du søge blandt mange ferieboliger. De forskellige boligtyper, du kan finde, er håndplukkede og dermed særligt udvalgte, så du kan være sikker på at finde et sted med god komfort til gode priser. På vores side vil du kunne finde lige netop det, du ønsker. På malaga.dk kan du anvende søgekriterier til at sortere i det store udvalg af boliger. På den måde er det nemt at finde frem til en bolig, der matcher både din smag og dit budget.
Du kan søge imellem ferielejligheder, feriehuse, villaer og meget mere på malaga.dk. Når du søger på de forskellige boligtyper, kan du se fotografier af stederne. Det er en god måde at få en fornemmelse af stederne samt den stemning, pågældende arkitektur og indretningsstil skaber. Der er stor forskel på at leje en smuk spansk villa med skodder for vinduerne og på at leje en lille taglejlighed med moderne indretning og balkon.
Her på malaga.dk forstår vi ønsket om at finde alternative boliger. Det er en enestående mulighed for at få en ferie til Malaga, der ikke ligner alle andres. I stedet kan du komme til at bo som en af de lokale i landet og dermed føle, at du smelter helt ind i kulturen og kommer helt tæt på, hvad det vil sige at være spanier og leve et liv i Spanien.
Hertil vil boligens placering også spille en rolle. Ønsker du for eksempel, at det skal være et afsides sted, at det skal ligge ned til vandet eller lige midt i byen, så du kan få fest og farver fra nattelivet?
Spot en unik placering
En ting, der ligesom boligtype er vigtigt at få afstemt med dine rejsemakkere eller dig selv, er ferieboligens beliggenhed…
For nogle er det betydningsfuldt at kunne starte alle feriedage med en morgendukkert ved stranden. Hvis det er tilfældet, så vil det være mest praktisk at bo lige ned til stranden, så det kun tager få minutter at komme derned. For andre er det et must at bo inde i centrum, så det er let at komme hjem efter en god bytur i Malagas natteliv. Samtidig vil det betyde, at der ikke vil være nogen grund til bekymring om antal genstande i forhold til kørsel, eller hvornår den sidste bus kører hjem.
Malaga er imidlertid en by, hvor de fleste ønsker kan flettes sammen. Alt det bedste i Malaga ligger nemlig inden for en kort radius. Du kan stort set gå imellem alle seværdigheder og imellem by og strand. Ellers er deres offentlige transportsystem til at finde ud af. Hvis du regner med at benytte dette, så er det en god idé at finde en lokalitet, der er tæt på en metrostation. Metroen er et godt valg til at komme rundt i byens afkroge helt uden besvær.
Du kan også søge efter en bestemt bydel, hvis der er én, du har læst om og synes lyder tiltrækkende. Det kan være, du har hørt om El Palo, Cruz de Humilladero, Este eller La Malagueta?
Hvis du ikke har tid og overskud til at sætte dig ind i de forskellige bydele på forhånd, så kan du gøre som mange andre – nemlig søge på steder i Malaga Centrum. En anden mulighed er, at du finder et sted, som andre feriegæster før dig har haft stor glæde af at bo i. Det kan du gøre ved at se efter andre turisters fortrukne områder. Udover at se de højest rangerende ferieboliger og deres lokalitet, vil du desuden kunne læse anmeldelser af stederne og høre specifikt, hvad andre turister kan fortælle om dem.
Gå ind på hotelsiden her på malaga.dk, og søg på din opholdstype. Derved kan du danne dig et overblik over mulighederne. En god feriebolig er forbundet med en god placering, så hold øje med, om boligens beliggenhed er i nærheden af de ting, du går op i.
Find et sted med passende faciliteter
Inden du booker et sted og går blindt efter den fede placering og det rette budget, bør du gøre op med dig selv, hvilke faciliteter du ikke kan undvære. Uanset hvilken type feriebolig, du er på udkig efter, så kan vi garantere, at du kan finde det, du leder efter. Hvis du vil være helt sikker på det, så book dit overnatningssted hjemmefra. Det gør det nemmere for dig, og du kan derved få det, du gerne vil have.
For at gøre det helt konkret så er det, hvad din ferie skal indeholde, du skal tænke over. Ved du for eksempel allerede på forhånd, at du udelukkende kommer til at spise ude, så behøver du måske ikke ligefrem et stort køkken med opvaskemaskine og ovn. Er du derimod overbevist om, at en god dag kun kan starte med en sort kop kaffe, så kan det være, du kan spare dine medrejsende for brok om morgenen ved at finde en bolig med et lille tekøkken, hvor det er muligt at brygge morgenkaffen.
Det handler altså om at finde ud af, hvad du har brug for og synes kunne gøre ferien lige en tand bedre. Et køleskab plejer for de fleste at være et hit. Med et køleskab kan du have melon og snacks klar til stranden. Det kan også være godt at have til at køle dine drikkevarer ned, så du kan slutte dagen af med spansk vin eller øl.
En rejse kan gøres en del billigere, hvis du selv laver mad. Eget køkken kan derfor være en fordel for dig, der rejser på budget. Så kan du købe ind i et lokalt supermarked til aftensmaden eller smøre madpakker til dagsturene hjemmefra. På familie- eller venindeturen kan det være super hyggeligt at lave en privat middag sammen. I den sammenhæng kunne det også være praktisk med en stor terrasse at dække op på, så I kan sidde udenfor og nyde solen, som I jo blandt andet er rejst derned for.
Til børnefamilien anbefaler vi, at du vælger et sted med eget køkken. En ferie med mindre børn vil derved kunne gøres meget nemmere, da du er sikker på hele tiden at have mad og kølige drikkevarer nok.
Der er stort set altid solrigt i Malaga. I sommermånederne bliver der meget varmt. Det betyder, at det kræver et særligt hensyn til mindre børn, der ikke kan regulere deres kropstemperatur på samme måde som voksne. Med børn, der er mere udsatte for hedeslag, kan eget køleskab med drikkevarer derfor også overvejes i denne sammenhæng.
På grund af vejret vil air-condition for de fleste også gøre ferien lidt bedre, da det kan være med til at sørge for en behagelig siesta samt en god nattesøvn.
Har du overvejet at finde et sted, hvor der er noget så simpelt som en vaskemaskine? Hvis du skal på en længere ferie og kun rejser med håndbagage eller bare gerne vil have mulighed for at vaske tøj undervejs, vil det være oplagt til dig. Så kan du hurtigt få pakket og behøver ikke at slæbe rundt på mange kilo på ryggen. Et plus er selvfølgelig, at dit tøj bliver tørt i løbet af ingen tid ude på tørresnoren på grund af det spanske klima.
Et sted at føle sig hjemme
Ovenstående beskrivelse er blot for at fortælle dig, hvad en feriebolig kan give dig, og præsentere et lille udvalg af alle de faciliteter, du kan vælge imellem. En feriebolig i Spanien er et sted, du kan føle dig hjemme. Det er, uanset om det drejer sig om en luksusudgave af en ferielejlighed med terrasse eller en kæmpe spansk villa med stor have og egen swimmingpool. En feriebolig vil i høj grad kunne skabe en privatsfære omkring dig og dine kære.
Det er noget af det, de fleste af os prioriterer højt i vores ferie – at der bare er tid til at komme tæt på hinanden og være sammen og nyde nærværet blandt familie eller venner.
Med vores forslag og inspiration til nogle af de tanker, du kan gøre dig, når du er ved at finde et ”hjem”, kan du nu søge videre på Malaga.dk og finde stedet med en blæret beliggenhed og dine foretrukne faciliteter. Husk på, at det alt sammen er udvalgt til dig og til fordelagtige priser, så du kan få en autentisk ferie med spansk idyl.