Artiklen er sponsoreret.
En rejseforsikring – er det virkelig nødvendigt? Er det ikke bare penge ud af vinduet, når du allerede har det blå sygesikringskort liggende i pungen? Nej, det er det faktisk ikke, for en rejseforsikring kan være din garanti for, at du ikke pludselig står med en gigantisk regning, hvis uheldet skulle være ude og du kommer galt afsted under din ferie.
I det hele taget kan man sige om de fleste forsikringer, at de er spild af penge, så længe man ikke får brug for dem. Imidlertid kan du aldrig vide, hvornår ulykken rammer – og statistikken viser faktisk, at næsten hver 10. dansker ender med at få brug for deres rejseforsikring på et tidspunkt.
Derfor er det vigtigt, at du husker at tegne en rejseforsikring, inden du rejser til Malaga. Ganske vist er Spanien med i EU, men det betyder ikke, at du er fuldt dækket ind. Det blå sygesikringskort giver dig nemlig kun ret til behandling på lige fod med borgerne i det EU-land, du rejser til. Derfor kan du komme til selv at skulle betale enten helt eller delvist for din behandling, hvis det er almindelig praksis i dét land, du befinder dig i.
En dyr returbillet
Udover selve behandlingen, så dækker det blå sygesikringskort heller ikke udgifter til hjemtransport, hvis du skulle blive syg eller komme til skade. Det er derfor, du nogle gange kan læse historier i formiddagsaviserne om uheldige stakler, der er endt med regninger på mange tusinde kroner, fordi de kom til skade på deres ferie og ikke havde tegnet en rejseforsikring hjemmefra.
Dertil kommer, at du i nogle lande heller ikke kan være sikker på, at det blå sygesikringsbevis dækker udgifterne til sygetransport – for eksempel hvis du skal hentes af en ambulance, eller hvis du skal fragtes fra ét hospital til et andet. Endelig skal det nævnes, at sygesikringskortet kun dækker behandling ved akut sygdom. Hvis du fejler noget, som med rimelighed kan vente med at blive behandlet, til du er hjemme igen, så skal du igen have pengene op af egen lomme.
Tjek, at du er dækket ind
Der er med andre ord al mulig grund til at tegne en privat rejseforsikring, inden du pakker sydfrugterne og sætter dig op i flyveren til Malaga. Med det sagt, så skal du naturligvis huske at læse din forsikringspolice ordentligt igennem, så du er sikker på, at du er ordentligt dækket ind – ellers er du lige vidt.
De fleste rejseforsikringer dækker for eksempel hjemtransport, men det er ikke alle, der dækker ekstraudgifterne for en sygeledsager, eller giver dig ret til erstatning, hvis din ferie bliver ødelagt af sygdom eller uheld.