Seværdigheder i Malaga
Malaga by har de bedste ting i vente til dig, som er på vej dertil som turist. Malaga ligger på Spaniens solkyst og har alle de bedste ting i vente til dig, som er på vej netop hertil som turist. Hvert år valfarter tusindvis af turister til Malaga, og det er ikke uden grund, at folk planlægger deres ferie til netop denne destination. De er vant til turister i Malaga, hvilket du kommer til at mærke på en positiv måde gennem det store udbud af billige flybilletter, luksuriøse hoteller til ingen penge og de spanske indbyggeres mindset i forhold til at ville give dig, som turist, den bedste oplevelse af deres fædreland.
Der er så meget at se og opleve i Malaga foruden de eksotiske badestrande med palmer, appelsintræer og blåt hav.
Malaga er stedet for dig, hvis du elsker en ferie, hvor der er plads til at bade, slikke sol og trække stikket fuldstændigt. Det er et godt feriemål for dig, der bliver inspireret af kultur og kunst. Malaga er også for dig, der nyder bylivet ved eksempelvis at læse en bog med en caffe latte på en fortovscafé. Byen har desuden de hyggeligste markeder, tøjbutikker og shoppingcentre, så du kan købe souvenirs eller forny din garderobe derhjemme.
I Malaga kan du få en lækker badeferie krydret med kulturelle oplevelser. I Malaga er der noget for enhver smag. Det er, uanset om du gerne vil holde badeferie med wellness eller foretrækker en aktiv ferie med vandring eller cykling i nye naturomgivelser. I Malaga er der desuden noget for alle aldre. Dette gælder, uanset om du er afsted på familietur med børn eller drømmer om at leve det søde liv som pensionist.
Find inspiration her på siden
Her på malaga.dk giver vi dig et overblik over alle de muligheder, du har som turist, og hvad du skal se, imens du er på ferie i Malaga og omegn.
Læs blandt andet om:
- Malaga i børnehøjde
- Spansk kultur med tyrefægtning og flamenco-dans
- Den bedste guide til storbyens shoppingmuligheder og forskellige oplevelser.
Vores hjemmeside er opbygget med henblik på at gøre det enkelt og nemt for dig at finde lige det, du leder efter som turist. Nedenfor kan du få et hurtigt indblik i, og overblik over, byens væld af muligheder. På malaga.dk kan du læse mere om Malagas seværdigheder og de emner, der passer til dig.
Malaga for børn
Hvis du tager til Malaga som børnefamilie, er der mange ting at give sig til. Malaga er et velegnet sted at medbringe sine børn på grund af den korte flyrejse dertil og de mange børnevenlige steder. Bare som ét eksempel er der på stort set de fleste hoteller swimmingpools, som er indrettet til børn i forhold til dybde, svømmeudstyr og rutsjebaner.
Når det kommer til seværdigheder i Malaga og omegn, er de fleste også nogle, som børn vil finde sjove. Det kommer selvfølgelig an på børnenes alder, men vi kan garantere dig for, at du sagtens kan finde noget til dit barns alder.
Mange eksempler på aktiviteter for børn kunne nævnes…
Der er jo verdens bedste strande, som særligt de små børn ikke kan blive trætte af at lege ved med et par legetøjsskovle. Og så er der fugleparken i Malagas botaniske have, Jardin Botanico Conception, med eksotiske fugle og planter, der har fået flere børn til at lege, at de er Tarzan i junglen.
For juniorer og teenagere er det store shoppingcenter, Plaza Mayor, et kæmpe hit med mærketøj til gode priser, en spillehal med bowling og mulighed for at købe en softice med på turen.
Oplev Malagas skønne natur
Er du et rigtigt naturmenneske? Der er de fineste områder i Malaga med bjerge, klippeområder, den botaniske have med planter og blomster fra hele verden, drypstenshuler i byen Maro og bjergtagende udsigtspunkter fra Alcazaba-fæstningen.
Vidste du, at der desuden stort set altid er solrigt på Solkysten? Med 300 dages sol om året er din ferie til Malaga velegnet til udendørsaktiviteter. Du kan derfor bruge kroppen og samtidig komme i kontakt med naturen. Du kan snøre vandreskoene og gå rundt i Malagas bjergområder, gå langs kyststrækningen, prøve at dykke ned i havdybet og se det krystalblå ocean under dets overflade eller stå på ski på et snedækket bjerg i Sierra Nevada, der ligger kun 1½ time fra Malagas varme.
Spansk historie og kultur
Når du nu har valgt, at turen går til Malaga, bør du orientere dig lidt om den spanske kultur og de mange seværdigheder, der er at finde i Malaga by og omegn.
Som turist ville det være ærgerligt at gå glip af oplevelser som spansk tyrefægtning, flamenco-dans i storcenteret, deres tapas-specialiteter, Pablo Picassos barndomshjem eller den storslåede katedral. Og så er der Malagas unikke festivaller året rundt, som også kan være værd at planlægge sin ferie efter. – I påsken er der for eksempel omkring 200.000 mennesker samlet i byen for at fejre højtiden med et optog, hvilket dermed er en af de største byfester, du kan opleve i Malaga.
En ferie med ren afslapning
Bare ordet ”ferie” får dig nok til at drømme om den rene afslapning og selvforkælelse. Så er det godt, at Malaga er et supergodt sted at rejse hen, hvis du har brug for en pause og for at genoplade batterierne. Heldigvis kan du tage til Malaga helt uden at frygte for ”ferie-stress”.
Malaga har et hav af spasteder overalt i byen, hvor du kan bestille tid til en længe ventet og velfortjent massage af ømme skuldre og fødder eller en dybderensende ansigtsmaske. Malaga er stedet, du kan koble af, og den spanske kultur indbyder til at du holder siesta. Du kan nærmest ikke komme uden om at nyde et glas sangria og mærke livets sødme.
Når du har fået fornyet energi, kan du vælge, om det kunne være noget for dig at tage hen at opleve nogle af byens mange kulturelle tilbud.