Malagas bybusser (EMT) har et yderst udbygget net, der dækker hele Malaga by og nærmeste omegn. En busbillet koster lige under en Euro, men har du planer om omfattende bustransport på din ferie, kan det betale sig at købe 6-turs kort eller månedskort.
Skal du lidt længere væk, går der busser til mange steder i Malaga-provinsen, Andalusien, resten af Spanien, og sågar til udlandet, fra busterminalen, Estación de Autobuses, der ligger i den vestlige ende af Malaga. Det er også herfra lufthavnsbussen kører.