Mange forbinder Malaga med varmt vejr, historiske bygninger, fester og lokal gastronomi, byen gemmer dog også på et sandt shopping-paradis. Et godt sted at starte er på byens hovedstrøg, Marqués de Larios. Her finder du spanske mærker som Desigual, Mango og Bershka. Hvis du fortsætter ned af sidegaderne finder du også hyggelige lokale forretninger side om side med store internationale mærker som Zara og H&M. Når du shopper i Malaga, så bemærk at priserne på spanske high-street-mærker som Zara, Mango Massimo Dutti, Desigual og Uterque er op til 10% lavere i Spanien end i andre europæiske lande.
Shopping i Malaga
Hvis du hellere vil shoppe et sted hvor det hele er samlet, kan du i stedet vælge at besøge en af Malagas otte shoppingcentre. Vi har valgt at fremhæve 3 shoppingcentre, som absolut er et besøg værd.
El Corte Inglés
El Corte Inglés er en af de ældste shoppingcentre i Spanien, og har tilbudt en luksuriøs shopping-oplevelse siden 1945 med både spanske og internationale mærker og designere. Det er ydermere et af de største i Malaga. Du kan sammenligne El Corte Inglés med det engelske stormagasin, Selfridges, og det danske stormagasin, Magasin du Nord.
Du kan finde alt fra tøj, sko, kosmetik og smykker til bøger og elektronik. Stormagasinet har endvidere også sit eget supermarked, Hipercor, der er på nederste etage. Så hvis du gerne vil prøve at smage nogle af Spaniens velsmagende produkter bør du kigge forbi Hipercor. Dette er er også et ideelt sted at købe glutenfri og vegansk mad.
I El Corte Inglés finder du populære mærker og butikker som f.eks. GAP, Adidas, Nike, Armani Jeans, Desigual, Gucci, Jimmy Choo, Ray-Ban, Swarovski, Tommy Hilfiger, Vogue og meget mere.
Adresse
Avenida de Andalucía 4-6, Málaga
Åbningstider
El Corte Inglés har åbent hver dag fra kl. 10.00-22.00.
Vialia shoppingcenter
Selvom Vialia shoppingcenter ikke er lige så stort som nogle af de andre shoppingcentre i Spanien, er det stadig et besøg værd. Vialia ligger lige ved siden af togstationen samt busstationen, hvilket gør det nemt at komme dertil.
Shoppingcenteret tilbyder et godt udvalg mærker og butikker som f.eks. H&M, Hunkemoller, Kiko Milano, Rituals, Women Secret, Zara og flere til. Endvidere er der også en biograf, barer, caféer og restauranter.
Adresse
Explanada de la Estación, s/n
Åbningstider
Vialia er åbent hver dag fra kl. 10.00-22.00.
Centro Larios
Besøg også shoppingcenteret, Centro Larios, som ligger mellem El Corte Inglés og Vialia Shoppingcenter. Dette er ligesom shoppingcenteret, El Corte Inglés, et af de største og mest populære shoppingcentre i Málaga.
Du vil finde nogle af de vigtigste spanske mærker som Sfera, Natura, Pull & Bear, Zara og Stradivarius. Derudover er særligt Primark populært blandt spaniere og turister grundet de usædvanligt gode tilbud på deres produkter.
Udover ovennævnte mærker finder du også Bershka, Disney Store, Massimo Dutti, Pandora, Foot Locker og meget mere.
Adresse
Av, de la Aurora 25, Málaga
Åbningstider
Centro Larios har åbent hver dag fra kl. 10.00-22.00.