Hvis du undervejs i din ferie har mod på at tage på en udflugt et stykke væk fra Malaga, er byen Granada et super godt valg.
Granada er hovedstad i provinsen Granada og er placeret for foden af bjergene Sierra Nevada. Dens historiske attraktioner er med til at fylde byen med en charmerende stemning.
I Granada kan du bruge dagen på at se byens historiske seværdigheder, shoppe i et stort udvalg af forretninger og slappe af på én af Granadas mange restauranter. Hvis du ikke er ked af at komme sent hjem, byder Granada på både teater og musik om aftenen. Du kan også vælge at sætte lidt kulør på tilværelsen ved at afslutte dagen med fest i Alhambras spændende natteliv.
Alhambra i Granada
Husk at afsætte tid til at besøge Granadas – og Spaniens – allerstørste turistattraktion: Alhambra (”Det Røde Slot”). Alhambra er et prægtigt palads, der er beliggende på en klippetop i Granada. Paladset blev bygget og opført mellem år 1250 og år 1350 af maurerne. Alhambras arkitektur er karakteristisk ved at være islamisk kunst, der har et simpelt udtryk, men som samtidig er fyldt med mønstre, du kan se, når du kommer helt tæt på.
Paladsets bygninger, haveanlægget og omgivelserne udenom er ualmindeligt smukke. Det er derfor ikke uden grund, at Alhambra er kommet på UNESCOs verdensarvliste i 1984.
Praktisk info og Alhambra-billetter
Granada ligger 134 km fra Malaga – ca. 1½ times kørsel. Vi anbefaler dig at leje en bil til formålet. Er du allerede ved at planlægge en dagstur fra Malaga til Alhambra, så kan du bestille billetter online fremfor at skulle købe dem ved indgangen. Hvis du vil sikre dig billetter til Alhambra til en bestemt dag i din ferie, så anbefaler vi dig at bestille hjemmefra. Dette gælder særligt, hvis du ønsker en guidet tur igennem det mauriske palads. En guidet tur er et godt valg, hvis du ønsker at få alle de historiske aspekter ved Alhambra fortalt på en levende måde.