I tidens løb er vandlande blevet en stor del af Malagas sommerscene, og tiltrækker tusindvis af besøgende hvert år, som ønsker at køle sig lidt ned i den sydspanske hede. Der er tre populære vandlande, som ligger i Malagaprovinsen. Det er som følger; Aquavelis i Torre del Mar, Aqualand i Torremolinos og Parque Acuatico. Med et besøg i et af disse vandlande har du mulighed for at slippe dit indre barn løs og få en skøn dag med hele familien. Vær dog opmærksom på, at ved flere af forlystelserne er adgangen baseret på højde.
Vandland i Malaga
Aquavelis Torre del Mar
Aquavelis er et badeland, der ligger lidt uden for Torre del Mar i Velez Malaga. Størstedelen af de besøgende er spanske børnefamilier. I Aquavelis er der otte rutchebaner, to af disse er hurtige og vilde rutchebaner og en til børn. Der er også to swimmingpools, hvor den ene har en bølgemaskine. Børnenes område er adskilt med eget soppebassin og rutchebane. Ydermere er der to små gavebutikker, et cafeteria, en hamburgerbar og en kiosk der sælger slik, is m.m.
Priser
Priser er fastsat efter højden.
- Over 1,40 meter 23,5 euro
- Mellem 1,10-1,40 meter: 17,5 euro
- Mellem 0,90-1,10 meter: 10,5 euro
- Under 0,9 meter: Gratis
- Senior (uanset højde): 17,5 euro
Aqualand Torremolinos
Aqualand Torremolinos er det mest populære samt største af de tre vandlande, og er en del af en kæde med 13 vandlande i Europa. Vandlandet ligger blot 5 minutter fra centrum af Torremolinos. Der er nitten vandrutchebaner for voksne og femten rutchebaner for børn. Der er endvidere tre madsteder, hvor du kan købe sandwich, pizzaer og hamburgere. Hvis du selv vil medbringe mad, er det også tilladt at tage med, dog ikke nogle former for glas.
Priser
- Fra 11 år til 64 år: 28 euro
- Fra 5 år til 10 år: 19 euro
- Fra 3 til 4 år: 10 euro
- Under 3 år: Gratis
- Over 64 år: 19 euro
Vær opmærksom på, at hvis du bestiller dine billetter over nettet kan du spare nogle penge. Dog kan du først benytte dem dagen efter, at du har købt dem.
Parque Acuatico
Parque Acuatico i Mijas er det mindste af de tre vandlande, og er særligt velegnet til familier med mindre børn. Vandlandet er ikke større end at du kan sidde i midten og holde øje med børnene, mens de prøver rutchebanerne. Der er fem vandrutchebaner, tre af dem er for ældre børn og to af dem er for de yngre børn. Derudover er der også en minigolfbane, en klatrevæg og boblebade. Der er også et cafeteria, en restaurant og kiosk. Ligesom i de andre vandlande er der også store picnicområder og haver, hvor du kan ligge og slappe af i solen.
Priser
- Over 12 år: 25 euro
- Fra 8 år til 11 år: 19 euro
- Fra 3 år til 7 år: 14 euro
- Under 3 år: 14 euro
Du kan ligesom i Aqualand Torremolinos spare penge hvis du køber dine billetter over nettet.